Søndag, den 17. november kl. 15:00 spiller pianisten Pål Eide i Blovstrød Sognegård.
KONCERT Den norske pianist, Pål Eide, indspillede i foråret 2019 sit nye album på Griegs eget klaver ved Edvard Grieg Museum, Troldhaugen, Piano Pictures.
Eide fik sit internationale gennembrud med albummet Grey Clouds, der fik topanmeldelser i en række førende amerikanske og europæiske musiktidsskrifter. Eide er i år blevet formand for Nordisk-Russisk Musikforening og siden sommer har han turneret rundt med The Nordic Piano Trio.
Koncerten i Blovstrød bliver hovedsagelig med musik af Grieg. Herudover vil der være musik af andre norske komponister.
Sognepræst Mathias Harding udtaler: "Det er ikke hver dag Blovstrød får besøg af én af nordens helt store musikstjerner. Alle fremmødte kan se frem til stjernestunder med Edvard Griegs åndelige arvtager."
Der er gratis adgang til koncerten og ingen tilmelding er nødvendig.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET