Overlæge dr.med. og tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling, holder foredrag i Blovstrød Sognegård.
FOREDRAG Overlæge dr.med. og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling fortæller om de etiske spørgsmål og dilemmaer, som jævnligt opstår i takt med, at mennesket og lægevidenskaben bliver i stand til mere og mere, men samtidig skal beslutte sig for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Sognepræst Kristine Krarup Ravn udtaler: "Det er klart, at Ole Hartling er rundet af naturvidenskabernes syn på menneskets liv og krop, men samtidig har han i en menneskealder været en aktiv debattør i etiske spørgsmål, der ikke har kunnet overvejes alene ud fra naturvidenskaben. Vi er meget spændte på Hartlings besøg i sognegården".
Det er torsdag, den 14.november kl. 19:30, at Ole Hartling, holder foredraget i Blovstrød Sognegård, og der er gratis adgang og ingen tilmelding.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET