Juletræstænding ved Blovstrød Kirke

Traditionen tro er der igen i år juletræstænding ved Blovstrød Kirke, og forinden er der gudstjeneste, hvor børn bærer lys ind i kirken.

Der er - traditionen tro - juletræstænding den første søndag i advent, den 1. december, ved Blovstrød Kirke. Arkivfoto: AOB

JULEFORBEREDELSER Søndag den1. december er det første søndag i advent, hvor kirken fejrer sit nytår og nedtællingen til juleaften begynder. Det første lys i adventskransen tændes, og sidst - men bestemt ikke mindst - så bliver det store juletræ på kirkepladsen i Blovstrød tændt, og der sættes lys på kirken, så den lyser op i december-mørket.

Sognepræst Mathias Harding har gudstjenesten kl.15:15, der som altid indledes ved at byens børn bærer lys ind i kirken. Alle børn, der vil hjælpe med dette, mødes i sognegården15 minutter før - altså kl.15:00.

Efter gudstjenesten - ca. kl.16:00 - tændes det store juletræ på kirkepladsen, FDF-orkestret spiller julehits, og derefter serveres der gratis gløgg og æbleskiver til alle.

Mathias Harding udtaler: "Det er en særlig tradition i Blovstrød med gudstjeneste og juletræstænding. Som sognets nye præst glæder jeg mig til at tage del i denne tradition."

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET