Det danske banelandshold blev i torsdags Europa-mestre i 4000 meter forfølgelses-løb.
EM-GULD Det danske banelandshold i 4000 meter forfølgelsesløb er blevet Europamestre. Triumfen blev sikret i Holland, hvor danskerne efter en flot finale besejrede Italien.
Med på det danske hold var Julius Johansen fra Blovstrød. De øvrige ryttere var Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Lund Pedersen.
Ny dansk rekord
I danskernes opgør mod Tyskland forud for finalen blev der sat ny dansk rekord i tiden 3:48,70 minutter.
Ekstrabladet skrev i torsdags: 'Det danske banelandshold i 4000 meter forfølgelsesløb er for første gang nogensinde europamestre i disciplinen. Julius Johansen slog ud til sidst - efter at have ydet et watt-raseri på cyklen - men det fik altså ingen konsekvenser for triumfen, da holdkammeraterne holdt hjem.'
Julius Johansen har tidligere annonceret, at han bliver professionel fra 2020, hvor han skifter til det norske pro-kontinentalhold Uno-X Norwegian Development Team LÆS HER.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET