En sjælden sø på Sjælsø Allé

Sjælsø Allé var delvis oversvømmet i dag, lørdag.

Hele den ene cykelsti og over halvdelen af kørebanen på Sjælsø Allé var pænt oversvømmet i dag, lørdag. Foto: Jørgen Strüwing

OVERSVØMMELSE I dag, lørdag, var hele den ene cykelsti og over halvdelen af selve kørebanen på Sjælsø Allé pænt oversvømmet. Der stod mindst 10 cm vand på kørebanen, og tidlig om morgenen var begge vejbaner fyldt med vand. En af vores læsere har sendt os ovenstående foto.

Det forlyder, at det bestemt ikke er første gang, at der dannes store søer på alléen. Tine Linholm Heie fortæller således, at det sker engang imellem. “Vi kalder det en magisk pool, som kommer og forsvinder igen.”

AOB har sendt problemet videre til Teknik & Drift park-vej@alleroed.dk, for der må nok være et afløb, der ikke lige har det særlig godt.

Skriv til AOB
Har du i øvrigt noget på hjerte, som andre Blovstrød-borgere kan få glæde af? Så skriv til AOB - redaktion@blovstroed.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET