I Lillerød og Lynge har der været en hel del indbrud - men også en familie i Blovstrød har haft besøg af ubudne gæster.
INDBRUDSFORSØG I en længere periode har der være nogenlunde stille her i Blovstrød mht. indbrud i vore huse - hvorimod Lillerød og Lynge er blevet plaget af en hel del ubudne gæster.
Men nu skete det så igen på Sandholmgårdsvej: Nordsjællands Politi oplyser, at sidste søndag kl. 5:12 blev der i forbindelse med et indbrudsforsøg på Sandholmgårdsvej i Blovstrød knust en rude.
Sandholmgårdsvej har tidligere været ret plaget af indbrud - således har familien Margit og Henrik Sandum fortalt til AOB, at de i alt har haft 6 indbrud.