Konservative, Venstre og Socialdemokratiet får hver fem mandater i det nye byråd.
VALGRESULTAT Optællingen af samtlige stemmer i Allerød Kommune giver følgende mandatfordeling i det nyvalgte byråd:
Det Konservative Folkeparti går tilbage fra seks mandater ved valget i 2013, til fem mandater i 2017, mens både Socialdemokraterne og Venstre vinder et mandat og går fra fire til fem mandater hver. Det skriver allerødnyt.dk og fortsætter:
Socialistisk Folkeparti får to mandater i det nye byråd mod et mandat i 2013, og Blovstrød Listen bevarer sit mandat, ligesom Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Vores Allerød er ny i byrådet med 1 mandat.
Dansk Folkeparti ryger ud af byrådet, og hverken Nye Borgerlige eller Alternativet, Ny Madordning, Liberal Alliance eller Borgerlig Velfærd bliver repræsenteret i byrådet.
Konstitueringsforhandlingerne er således allerede nu gået i gang.
Frem- og tilbagegang
Efter at samtlige valgsteder er talt op ser resultatet sådan ud:
Socialdemokratiet: 3,6 pct. frem
Radikale: 0,1 pct. tilbage
Konservative: 5,8 pct. tilbage
Nye Borgerlige: 2,5 pct. frem (stillede ikke op sidst)
Vores Allerød: 5,4 pct. (stillede ikke op sidst)
SF: 2,5 pct. frem
Borgerlig Velfærd: 0,7 pct. frem (stillede ikke op sidst)
Liberal Alliance: 0,5 pct. tilbage
Ny Madordning: 0,1 pct. tilbage
Dansk Folkeparti: 0,5 pct. tilbage
Blovstrød Listen: 0,2 pct. tilbage
Venstre: 0,5 pct. frem
Enhedslisten: 0,5 pct. frem
Alternativet: 2,2 pct. frem (stillede ikke op sidst)